http://www.shop.dkmat.dk/

Din indkøbskurv er tom


Alle priser er ekskl. moms og levering.



Tilbage
Hvem stjal Stjernen - 12
Hvem stjal Stjernen - 12
Pris
DKK 88,00
Varenr:
HVEM STJAL STJERNEN
 

Udgivet januar 2019


Leonardo da Vinci og broder Luca på flugt


Manden, der red forrest i den lange karavane af flygtninge, løftede sin hånd! Rækken af heste, vogne og mennesker til fods bag ham stoppede! De var alle på flugt fra krigen i Milano!

De var standset på toppen af en bakke. På de fjerne bjerge lå der sne. Det var december, og året var 1499. Manden på hesten hed Leonardo da Vinci, og ved siden af ham red hans gode ven, broder Luca.


De mange mennesker i karavanen var ved at bukke under for sult og kulde. Men ville byen, der lå foran dem, åbne sine porte og tage imod den lange karavane af flygtninge?

Læs mere om, hvordan broder Luca under flugten lærer de to børn, Philippa og Piero, om tetraedere, heksaedere, oktaedere og meget, meget mere.

Serien EVENTYRLIG MATEMATIK er skrevet til de 10 til 14-årige. Her er matematikken sat ind i en historisk, dramatisk og – for aldersgruppen – nærværende ramme, så bøgerne også kan bruges som blot – LYSTLÆSNING

Bøgerne er samtidig velegnede til læsning og faglig fordybelse i matematik samt i tværfaglig undervisning og samarbejde mellem fagene matematik, dansk, historie, natur/teknologi m.m.

I de tolv bøger, der nu er udkommet i serien, kan eleverne læse om krypteringer og koder, om sandsynlighedsberegning og om meget store tal. De stifter blandt andet bekendtskab med Fibonacci, Arkimedes, Pythagoras, Pascal og mange, mange andre, der har brugt deres liv på at løse matematiske gåder. Spændende mennesker, der har været nysgerrige, opfindsomme og dristige. 

De tolv bøger udfordrer samtidig eleverne i selv at afprøve deres viden.

Kopiering af denne udgivelse i analog eller digital form må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med CopyDan.

Sider: 36 - Forfatter: Anker Tiedemann

ISBN: 978-87-93526-39-6
  
Forlaget MATEMATIK ApS, Hæderlighedsgyden 6, Nordby, 8305 Samsø, Email: mat.forlag@dkmat.dk, Tlf. 86 59 60 22, CVR.nr. 30 58 83 12 Copyright: Forlaget MATEMATIK ApS